Gasteinertal er 20 km lang og har fire forskellige ski-områder/anlæg. Der er funpark og halfpipe til snowboarderne, speed check for alle og funpark til børnene.
Der er altid rigeligt med sne og mange fremragende nord og østvendte pister, der sikrer godt skiløb hele dagen i hele sæsonen. Direkte over byen ligger de 2 bjerge Graukogel (2.492 m.) og Stubnerkogel (2.250 m.)
Bad Gastein byder på skiløb i verdensklasse for alle. Området er et af Østrigs største skiområder og dækker Bad Gastein, Sportsgastein, Angertal, Bad Hofgastein og Dorfgastein. Alle 4 områder kan benyttes på samme liftkort. Udvidet liftkort kan købes således at det gælder til hele skiamade, som består af områderne St. Johann, Wegrain, Maria Alm og Schadming. Mange timers skiløb i alle sværhedsgrader.
De seneste år er der blevet investeret 16,5 mill. Euro i udvidelse og bedring af pister. Udbygning og ombygning af lifte og kabinebaner, således at der nu er meget større kapacitet, flere lifte med varme i sæderne og en helt ny kabinebane fra skizentrum Angertal til Stubnerkogel.
Noget af det som vi sætter meget pris på er det store skiområde med fantastisk lift kapacitet. Her er der mulighed for udfoldelse for alle.
I skizentrum Angertal ligger KIDS Park. Dette område som er på ca. 8000 m² er tilpasset børn og nybegyndere. Samtidig summer der af liv hele skisæsonen, med musik, restaurant, og udendørs bar hvis vejret tillader det.
Vigtig information
Alle børn under 15 år skal bære hjelm på pisterne i Østrig.
Liftkort rabat:
Fra d. 17/3 2012 og til sæson ende får alle børn under 15 år gratis liftkort hvis man samtidig køber liftkort til mindst 1 voksen i mindst 6 dage.
Har man flere end 2 børn og unge (født efter 1993) får det 3. eller flere barn/børn gratis liftkort hvis man samtidig køber liftkort til mindst 1 voksen og 2 børn i mindst 6 dage.
For alle børnerabatter gælder det at man skal kunne fremvise dokumentation på at det er ens egne børn. f.eks. i form af pas.
Kurophold og wellness
Kurophold: Bad Gastein er kendt for sine lækre kursted, hvor wellness er kodeordet. Her kan man være aktiv i fitnessrummet, Svømme i bassinet.
Børnene kan lege i et område specielt lavet til dem, svede i saunaen eller dampbadet. Man kan ligge udendørs i bassinet med 34 graders varmt vand og nyde udsigten over de sneklædte bjerge. En oplevelse helt i særklasse.
Det er klart en oplevelse vi kan anbefale hvis man en dag ikke har lyst til skiløb hele dagen.
Alt dette i fantastisk samklang med den omkringliggende natur da mange af faciliteterne også er mulige udenfor. http://www.felsentherme.com/ http://www.alpentherme.com
Biltog fra Berlin eller Hamburg. www.dbautozug.de
Bemærk at der vinter er mulighed for at tage toget fra Berlin eller Hamburg til Schwarzach i Pongau. Togstationen Schwarzach i Pongau ligger ca. 20 min kørsel fra vores lejlighed i Bad Gastein. En rejseform vi varmt kan anbefale. Liggekupe til alle, rejsen er incl. lettere morgenmad og ankommer tidligt morgen til Østrig således at det giver en ekstra dag på ski. Frisk og veludhvilet
Kør selv Bad Gastein ligger 1160 km fra Padborg grænse